DESIGNER DU TILGÆNGELIGT FOR ALLE?



Vi har ikke alle de samme forudsætninger for at tilgå digital information. Har du taget højde for, at gøre teksten læsbar, for svagtseende. Eller har du bygget siden med særligt fokus på semantik, så siden nemmere kan læses af skærmlæsere?

Med designprincipper og kodestruktur kan du tage højde for, hvordan din designede webside bedst muligt kan tilgås og læses af alle: svagtseende, brugere med læsevanskeligheder eller hørehæmmede, som eksempelvis kan have særligt brug for, at kunne læse undertekster på lydklip.

LOVEN OM TILGÆNGELIGHED / WCAG STANDARDER


Webtilgængelighed / webaccessibility handler om, at skabe en god brugeroplevelse for alle, uanset udgangspunkt og evt. funktionsnedsættelse.
Loven om webtilgængelighed fra 2018, skal sikre at alle kan tilgå og læse information på offentlige digitale platforme og mobilapplikationer. For at siden vurderes tilgængelig, skal den leve op til WCAGs standarder,som står for "Web Content Accessibility Guidelines". Siden skal mindst leve op til AA-standarden, som tager højde for om siden er opfattelig, anvendelig, forståelig og robust, på engelsk taler man om det som P.O.U.R. principperne



Du kan Læse mere om WCAG her www.wcag.com

GESTALTLOVE & INTUTIV AFKODNING AF INFORMATION


Når vi, som mennesker opfatter og afkoder visuel kommunikation sker det hurtigt, ubevidst og intuitivt og først og fremmest med udgangspunkt i ubevidste psykologiske gestaltlove, som handler meget om aflæsningen af strukturen på siden - hvad hænger sammen?, hvad er vigtigst? og hvordan fungerer siden?.


GESTALT - INTUITIV AFKODNING



De love, som ubevidst former læsning og afkodning af visuel kommunikation kaldes gestaltlovene:



Loven om nærhed


De elementer, som optræder i nærhed af hinanden, afkodes som forbundne


Loven om lighed


De elementer, der ligner hinanden læses på samme niveau og afkodes som værende indenfor samme område og emne


Loven om lukkethed


De elementer, som er afgrænset optræder som en sammenhæng indenfor afgrænsningen og skaber samtidig en afstand til det det er udenfor afgrænsningen


Loven om forbundethed


Loven henviser til, at en visuel forbindelse mellem to elementer vil gøre, at man aflæser de to elementer, som forbundne og at de står i relation til hinanden.


Loven om figur og baggrund


Loven henviser til, at det vi opfatter som forgrunden, vil vi opfatte som vigtigst.


Kilde:Interfacedesign, Morten Rold, 2019, Samfundslitteratur


DESIGN TILGÆNGELIGT


C.R.A.P.

Med en viden om, hvordan vi ubevidst og intutivt aflæser visuel kommunikation kan vi skabe et godt og brugervenligt design ved brug af C.R.A.P designprincipper:


CONTRAST

Indenfor kontrast handler det om meget om farvevalg og læsbarhed. Når man designer webtilgængeligt kan man teste for, om farver og kontrastforhold lever op til WCAG standarderne AA og AAA. Når siden skal læses af svagtseende eksempelvis betyder kontrastforholdet meget for, om teksten er læsbar.



REPETITION

Ved intutiv og hurtig læsning af en side er det hensigtsmæssigt at der er en høj grad af repetition i designet. Dels i forhold til repetition af gængse standarder for design og intutive strukturer på en webside med header+main+footer, som betyder meget for let navigation på siden, når man skal finde kontaktinfo, eller skal bruge menuen.



ALIGNMENT

Handler om læst sammenhæng og intutiv opfattelse af en websides indhold. Eksempelvis vil et nyt udtryk afkodes som nyt indhold. Så for at siden læses og afkodes som sammenhængende må der være en rød tråd i designet og udtrykket.



PROXIMITY

Design aflæses også i forhold til princippet om afstand og nærhed, som designprincippet proximity henviser til



Kilde:Interfacedesign, Morten Rold, 2019, Samfundslitteratur



R.W.D - RESPONSIV WEB DESIGN

For at siden er tilgængelig skal den være tilgængelig på alle størrelser skærme og kodet med tanke på semantik, så siden kan tilgås af skærmlæsere. I kodningen af siden har jeg arbejdet udfra et designprincip om mobile first, som handler om at man designer én side til mobilen og at designet herfra tilpasses til andre skærmstørrelser. Jeg har ændret sidens udseende ved flere forskellige skærmstørrelser ved hjælp af @media-queries brug i koden. Samtidig har jeg gennemgået siden i "developer" mode, så jeg har kunnet se, hvordan siden tilpassede sig og så ud på forskellige skærmstørrelser.

BRUGERTEST


For at sikre, at websider er tilgængelige og intuitive i brug er det vigtigt at lave usability tests af siderne. På den måde kan designet tilpasses løbende, så det på bedst mulig måde fungerer hensigtsmæssigt ift. målgruppens behov. Igennem websidens tilblivelse har jeg haft flere udgaver, som jeg har testet løbende. Jeg startede med at ville have en mørkere baggrund, men erfarede at det gjorde læsbarheden dårligere og derfor ændrede jeg designet til en lysere baggrund, som stadig havde et godt kontrastforhold til tekstfarven- Som en del af testningen gjorde jeg også brug af en gangstertest, som betød, at jeg ændrede lidt i designet og skulle arbejde yderligere på at gøre tydeliggøre websidens emne og budskab.